Harald Høffding (1843-1931), filosof. Teologisk kandidat i 1865, men opgav under indtryk af Kierkegaards forfatterskab at blive præst. Efter at have været lærer ved Mariboes skole, skrev han doktorafhandling om Den antike Opfattelse af Menneskets Villie og underviste fra 1880 ved Københavns Uuniversitet, fra 1883 som professor. Hans Psykologi (1882) og hans Etik (1897) fik stor betydning på Pontoppidan. Optaget kan Pontoppidan også have været af hans diskussion med Georg Brandes om Nietzsche i 1889-90. Derom har vi dog ingen direkte vidnesbyrd udover almindeligheder i den her bevarede samling breve mellem dem.