Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Snekkersten. 1. november 1916
Skygger og levende Mennesker
Snekkersten.
1.11.16.
Kære Galschiøt!
Her kommer så Fortsættelsen af mit Maskeoptog; Skygger og levende Mennesker imellem hinanden. De kan godt lade Korrekturerne ligge hos Dem. Jeg kommer så en Dag ind og henter dem.
Vi har det mindre godt her i Øjeblikket. Min Kone har igen fået en Afkræftelsesperiode, og det tager en Del på hendes Humør. Forhåbenlig er det dog kun noget forbigående.
Vi sender Hilsner!
Deres hengivne
H. P.
[MG har skrevet sine notater til Favsingholm nederst på brevet:]
| Side | |
| 3. L. 12 | 25 Tusind (tusind) |
| 4. L. 3 | Meta Gaardbo) Fri Meta G. |
| 6 " 6 f. n. | oven i Købet |
| 8 " 9 f n | Hurlumhej'en |
| 16 2 f n. | Jalusi (Jalousi) |
| 17 6 | Fyen |
| 20 6 f. n. | Aa fy dog! |
| 26 4 f. n. | Metas Forlovelsesring ɔ: Rosalies |
| 27 3 | hundrede Tusinde |
| 1 f. n. | Sine mora |
| 28 13 f. n. | hundrede Tusinde |
| 32 2 | Ermitagen |
| 33 7 | wellerske |
| 39 10 | do. |
| 50 5 | hans Læber blev farveløse (i Tusmørket) hvem kan se det? |
| " 10 f n. | hvilkensomhelst |
| 59 3 f. n. | kom ham selv Taarerne i Øjnene (uragtigt?) |
| 60 6 | Tusinde |
| 64 9 | været |
