Valhal
Dette er et indblik i Flemming Behrendts research til kapitlet om den skoleforening, "Valhal", Henrik Pontoppidan som 15-årig stiftede sammen med fem skolekammerater ved Latinskolen i Randers i august 1872. Det var grundlaget for den første forelæsning i marts 2003 om "Pontoppidan og Randers". Det er lagt op som led i en "åben forskning" og vil stadigt undergå forandringer. Udprintning og eftertryk forbudt.
At danne et "skolesamfund" var ikke noget Henrik fandt på. Disse elevforeninger fandtes ikke alene på Randers Latinskole, men også i de fleste af domkirkebyerne i både Danmark, Norge og Sverige. I Randers hed den fra 1861 "Bragi", stiftet i skandinavistisk ånd [Dumreicher 1932, s. 124]. Den havde toppet i sæsonenerne 1867-68 hvor Morten sammen med Karl Poulsen i deres sidste gymnasieår redigerede hele 12 numre af det skandinaviske fællesorgan "Samfundsefterretninger"'1. Morten blev student i 1868 og Karl, der var ældre end de andre, fulgte efter ham i 1869, men i det sidste skoleår var han og den lidt yngre Knud blevet meget gode venner. Af et brev fra Henriks nærmeste ældre bror, Knud, skrevet den 11. oktober 1869, fremgår det at "Bragi" er død. Den 21. oktober 1869 skriver Knud nu til Karl Povlsen (det er et meget langt brev på 11 sider og skrevet på papir af stærkt vekslende farve og størrelse):
Vi har i disse Dage modtaget nogle Breve, adresserede til Bragi, øverste Klasse Randers. Det ene er fra Odense, hvor man forlanger en Klaring af nogle Pengesager, idet de nok der har betalt for de 12 No af "Samfundsefterretninger" som ikke udkom. Jeg veed ikke, om jeg nu skal svare dem, at Bragi ikke er mere og at Samfundseft.s Redaktion, som nu befinder sig i Kjøbenhavn, ikke havde noget med Bragi at gjøre, eller om du vil skrive til dem og klare den Sag. Lad mig faa det at vide i dit næste Brev. - Det andet Brev er fra Axel ???? i Nykøping, hvor man bekymret spørger til Samf: og endnu har megen Interesse for det. Kunde du ikke have Lyst til at fortælle dem Bladets Skjæbne og tillige opfordre dem til at "optage Barnet" i.e.: fortsætte dets Udgivelse eller formaae et andet svensk Samfund til det.
Kunde ikke Eders Bragi udgive et lignende Blad?
"Bragi" var altså flyttet med Morten og Karl til København hvor den vist blev hjemsted for de randrusianske studenter, der nu ikke kan have været så mange. Men Knud tog sig efter dette sammen, som det fremgår af en passus i et brev han skriver i en skoletime, men i øvrigt ikke daterer:
Randers lærde Skole, 7de Kl[asse]. Kl. 9½
(…) Sagen var, at gamle Bragensere den Aften samledes hos Kjerkgaard for ved et Gilde at høitideligholde Bragis Fødselsdag, og det den ægte Fødselsdag; thi Bragi fødtes paany den Aften.Vi have længe gaaet og talt om at faae Foreningen i Gang igjen, og da Forslaget hiin Aften fremkom, vakte det almindeligt Bifald. Alle Tilstedeværende meldte sig strax ind, og man begyndte nu at forhandle om, hvorledes Foreningens Virksomhed skulde anlægges; men da det ikke var Hensigten med vore Sammenkomst, brød vi af og besluttede at fortsætte paa det første Møde. Man valgte mig til Dirigent og Peter til Sekretær og Kasserer. Correspondancen ophævedes.
og i et brev fra december måned 1869 skriver han til Karl Povlsen i København:
Kjære Karl!
Jeg kommer i dette Øieblik hjem fra "Bragi" eller rettere fra en enlig Spadseretur efter "Bragi". (…)
Det var om "Bragi" jeg skulde fortælle dig lidt. Da jeg tog mig for at gjenoprette den og sætte mig i Spidsen for den, var det ingenlunde i den Tro og det Haab, at det blev en "Bragi" som den gamle. Jeg var saa klog at anlægge Foreningen meget beskedent. Lovene blev omarbeidede, Correspondencerne ophævede, tvungne Foredrag afskaffede ligesom Alt hvad jeg indsaae oversteg vore Kræfter; Programmet fremviser et populært (om jeg saa maa kalde det) Discussionsspørgsmaal, som ikke gaaer over Bragernes Forstand, og Oplæsning af Digte for hvilke det dog ike ret vil lykkes mig at vække den rette Sands*), skjønt jeg har begyndt med fortællende og jævne Poesier for ad en opadstigende Scala at føre dem til det Høieste og Smukkeste. Discussionerne gaaer ganske godt; det er meest Fonteney'2, Bach '3 og mig der deltage med Iver. (Levinsen'4 er desværre ikke i Bragi; han maa ikke'5) de Andre tale dog ogsaa jevnt med, alle uden Undtagelse. Saa er det jo rigtignok heller ikke Viisdomsord Alt, hvad der bliver sagt, og det er især vanskeligt at give dem lidt Begreb om Logik, ligesom de ogsaa ere slemme til at blande aldeles uvedkommende Ting ind. Fonteney, Bach og Peter tale meget fornuftige; den Sidste kan især saa prægtig gjøre den næsten alt for ivrige Bach opmærksom paa, at "det slet ikke er det, vi taler om". Kjerkgaard giver rigtignok den Fattige i Aanden, Jens er især stærk i at fremkomme med aldeles ubrugelige Exempler, og naar Ipsen giver sit Besyv med, er det gjerne noget reent Barnemad, der tillige slaar Sludder i Munden paa ham og fremkommer som et Ræb over Tungen (smuk Lignelse).Som sagt; Disc. gaae upaaklageligt; men jeg er vis paa, at naar I kommer, vil vore Discussionshefte {??} genere {???} og til. -Af frivillige Foredrag har der ingen været endnu, naar man undtager de Par Ord, hvormed jeg aabnede Foreningens Virskomhed.
Naar de nu har døiet nogen Oplæsning og Bach og Kjerkg. har givet deres Duo paa Fløiten, er der ikke andet for, end at tage fat paa det Nummer paa Programmet, som jeg altid betegner med Gjøgl. Det bestaaer af alt muligt, de meest forskjellige Ting, og ender gjerne med en Bogstavleg med Skillingsmulkter, der enten anvendes til Skillings Formuen eller gaae i Kassen. Efter Mødet gaae vi gjerne en Tour i Tøihushaven, eller de 4 adstadige Ber (7de Kl. B) slaae sig paa en Whist.
En Vrøvlebog, som er sat igang, forsynes med afpiinte Bidrag, saa uvittige som mulig{overstreget:t}.
----------------------------------------------------
{*)} Det er mindre hyggeligt, hvergang man foreslaaer et Digt til Oplæsning, at høre det Spørgsmaal fra alle Kanter: hvor langt er det?
Eftersom også Carl Dumreicher i sin artikel om Pontoppidans skoletid skriver at "Bragi" var død, må man gå ud fra at der ingen aktivitet var i skoleåret efter at Knud var blevet student i 1870. Men Henrik havde været tæt på, og som 15-årig, i sit sidste skoleår, tog han anledning til at stifte en ny. I Drengeaar (1933) skriver han lige så beskedent:
Sammen med fire andre Klassekammerater stiftede min grundtvigske Ven Frederik og jeg (…) en Lørdagklub.
Men det er tydeligvis Henrik der – som Præstesønnen – med stor selvfølgelighed havde føringen. I "Brage" kunne, som i alle de øvrige skolesamfund, kun elever fra de "studerende" klasser, dvs gymnasiasterne, ikke realisterne, deltage. Selv om de i fælles højniveaufag som dansk og historie blev undervist sammen. Det fik realisten Henrik lavet om. Ser man nøjere på hvem der var med og efterhånden kom til i foreningen, viser det sig at Henrik er den eneste de alle, på et eller andet tidspunkt, har gået i klasse med.
Med Frederik gik Henrik sammen fra første klasse. De to havde mødt hinanden allerede i det Pontoppidan kalder "Asylskolen". De boede i samme gade, for Frederik var søn af den afdøde købmand Jacobsen, og hans morfars købmandsgård lå i Brødregade lige over for præstegården. Her havde Jacobsen-familien boet fra begyndelsen. Frederiks storesøster, ????, blev i ???? gift med ??? den samme Karl Povlsen som havde redigeret skoleblad sammen med storebror Morten. Karl Povlsen blev siden en meget kendt grundtvigsk præst i Ryslinge; sammen med sin bror Aksel der var højskoleforstander i Ryslinge, satte han et kraftigt præg på det grundtvigske miljø. Derfor kalder Henrik Pontoppidan i Drengeaar Frederik for sin "grundtvigianske Ven".
Præstesønnen fra Virring, lige øst for Randers, Georg Elmquist, er den ældste af drengene. Han går i klassen med både rektors og borgmester Fischers søn, for slet ikke at tale om sønnen af kammerherren til Klausholm, Berner-Schilden. I den klasse er de tre præstesønner!
TABLE { page-break-before: always; page-break-after: always; page-break-inside: avoid;}> HP, FJ=Frederik Jacobsen, JR=Johan Rohde, AB=Carl Adolph Bruhn, JO=Jørgen Olsen, OE=Otto Elmenhoff|
Nr
|
dato | + /- de seks |
foredrag | ved | oplæsning/sang | ved | diskussionsemne | spil | traktement /hos |
eventuelt |
|
1.
|
lø.31.8. | "Om Valhal" | HP | HCA: Hønsegrethes Familie "Matrosen glemte hos Balberen der skulde flytte" |
FJ | Jørgen fortæller anekdoter | JO | |||
|
2.
|
fr. 6.9. |
"Kvindens fremskridt i kultur og dannelse" | FJ | Erik Bøgh: "Per[s] ulykkelige Kjærlighed"="Per
og Maren"? (deklamation) "Peik" norsk eventyr Fragment af "Aprilsnarrene" |
HP JR |
"hvorvidt Frimurerne vare skadelige eller gavnlige for Samfundet." | OE | Valgdag | ||
| lø. 14.9. | "Darwin Theorie og lign." | HP | HCA: "det aller Utroligste" Chr, Winthers "skjønne Digt: "Murad" |
AB FJ |
et medlems ret til at agere på egen hånd | JR | ||||
|
4.
|
to.19.9. | "En nærmere Udvikling af Ordet Samler" | JR | Carl Andersen: "Zigeunerliv" Baggesen: "Thora fra Havsgård" |
JO FJ |
Bøv | FJ | |||
|
5,
|
lø.28.9. | +Frederik Jessen -OE |
Tobakken | FJ | "Peter i Forhør" Schackstafeld: "Troubaduren". |
FJ | HP | |||
|
6.
|
lø.5.10. | Bjerring -AB (kon) |
Tordenskjold | VB | Holberg: "Maanen" "Jens i Livré" |
FJ | Bogstavleg | OE Punsch |
Valgdag | |
|
7.
|
lø.12.10. | "Jordens Form" - blev ikke til noget. | HP | Chr. Winther: "En Ven" og "Monsieur Martin" | FJ | Bogstavleg | AB vin |
|||
|
8.
|
lø.19.10. | ingen. JO skræmmer | Viggo Bjerring: "Fadervor" Kr. Wilster: "Den undvegne" Robert Watt: "Pariser-fotografier" |
FJ |
Bogstavleg: "Ballade af alle Valhals Guder" | JR Punsch |
skal skrives ud | |||
|
9.
|
lø.25.10. | ingen | FJ: "En hæderlig Skomagerfamilie" | FJ | JO ("Volle") Punsch |
|||||
|
10.
|
lø.2.11. | Viggo Bjerring: "Til Valhal" FJ: En Engelsk Time om Sommeren" |
FJ | Bogstavleg | OE Punsch | Valgdag Rohde kasserer | ||||
|
11.
|
lø.9.11. | JR Damepunsch | ||||||||
|
12.
|
fr.22.11. | Chr. Andersen: Celeste "Roselil og hendes Mor" Oehlenschäger: "En sælsom Jordefærd" "Kjærlighed i Balaclava |
FJ kor JO FJ |
historisk Firkort | FJ Kaffe og Hvedebrød "efter gammel Randers Skik" | |||||
|
13.
|
lø.23.11. | Ægypten | FJ | "Fregatten Ørnens Brand" Abrahamsen: "Ungdomserindringer" |
FJ |
AB | ||||
|
14.
|
lø.30.11. | Randers | AB | HP | ||||||
|
15.
|
lø.6.12. | "Evig Is og Sne i Alperne" | OE | JO | ||||||
|
16.
|
21.12. | SOLDET | ||||||||
|
17.
|
lø.2.1 | +Chr.Pind (ord. lem) V.Bierring Chr.Jessen P.Hansen A.Levinsen -OE og JR |
"dansk Litteratur og Sprog" "Sammenligning mellem Middelalderen og Nutiden" "Republikkens Nødvendighed for Danmark" |
FJ CJ VB |
"Grundtræk af Zoologien" | PH | Pind | |||
|
18.
|
lø.9.1. | glemt det | JO | spillede ½12 | JR | |||||
| sø.17.1. | ilfg. referat 25.1.: Foreningen havde i Juleferien faaet en Komedie sat i Gang med Assistanse af vor forhenværende Æresmedlemmer P. Hansen og A. Levinsen. Søndagen den 17de. Januar i Skolens Gymnastiksal for 250 Mennesker. Indtægterne vare i Brutto 25 Mark i Netto 17 Mark, som tilfaldt Randers Understøttelses Forening." | |||||||||
|
19.
|
lø.25.1. >23.1. |
"Lige Børn leje bedst" "Fortsættelse af den danske Litteratur og Sprog" |
CP FJ |
"danske Søemænds lystige Svar og Indfald" "Dejlig" af HCA |
JO FJ |
JR: "Et Par Bemærkninger om og for Valhal" | JR | |||
|
20.
|
lø.1.2. | -JO | "Tycho Brahe og Isaak Newton" "Skolevæsenet" |
HP FJ |
HP | |||||
|
21.
|
lø.7.2. | havde glemt det | JR | HP: "Hvad er Selskabelighed?" | FJ | |||||
|
22.
|
lø.15.2. | -CP | Chr.II | AB | AB | |||||
|
23.
|
1.3. | Roskilde | OE | "Hr.Candles Gardinprædkener" | JR | JO | ||||
|
24.
|
8.3. | "Overtroen" | FJ | Bjørnsons "Et farligt Frieri" | FJ | CP | ||||
|
25.
|
15.3. | -CP udskrevet |
Guldhornene | JO | HP | |||||
|
26.
|
29.3. | -JO | Overtroen | HP | JR | |||||
|
27.
|
5.4. | "Jøderne i Fortid og Nutid" | JR | OE | ||||||
|
28.
|
7.4. | Bjerring Levinsen | "Vort Aarhundredes Menneskehandel" | AB | FJ | |||||
| 29. | 19.4. | Koraldannelser | OE | AB | ||||||
| 30. | 26.4. | Krig | FJ | "Glæden i Valhal" af Oehlenschläger | JO | |||||
| 4.6. | SKOVTUR | |||||||||
Ved på én gang at være sekretær og formand (dirigent) sikrer Henrik sig både referatmagten og dundertalen. Den første bruger han til indimellem at slå sig sprogligt løs.
Eksempler:
Foreningen var samlet paa Chr. Pinds velbalsamerede, friskluftfyldte og paa Kvisten værende Værelse. Ja, Værelse[t] var saamænd friskt og vellugtende af chinesisk Røgelse; men Foreningen {indskudt: selv} var ikke balsameret og frisk nok, den manglede en fri og glad Steming; den skulde have løftet sig lidt højere end den Kvist ihvilken den var samlet. (8.3.73)
Den anden, retten til at tale dunder bruger Henrik også flittigt.
Eksempler:
30.11.72 om Adolph Bruhns foredrag om "Randers":
Foredraget var godt og interesant, men Bruhn mangler jo maaske noget, hvad Fremføringen og Udførelsen angår, især burde vikstnok alle disse og'er være udeladt, men det var jo første Gang, han var paa den Galej, saa næste Gang vil det utvivlsomt blive bedre.
2.1.73 om Viggo Bjerrings "Republikkens Nødvendighed for Danmark":
Han rev så forfærdelig ned baade paa den oldenburgske Kongefamilie og vor nuværende. Dette blev naturligvis ikke taalt af os andre, og ogsaa derom hævede der sigen levende Disput, der endte med et Lve for Chr. IX.
1.2.73 om Frederik Jacobsens foredrag om "Skolevæsenet":
Han beklagede sig deri over Skolernes usle Indretning, og isærdeleshed over disse Karakterer, disse efter hans Mening skoledrengefordærvende og skoledrengeopslugende, men dog i sig selv aldeles intetsigende og stumme Tal. Jeg er fuldstændig af samme Mening som han hvad de øverste Klasser anbelanger; men jeg tror ikke de kan undværes i de lavere; imidlertid tror jeg ogsaa, at Lærerne tager denne intetsigende Ting paa en gal Maade, idet de faar Disciplene til at læse for disse lumpne Karakters Skyld og ikke for selve Sagens og Fagets Skyld. Den ærede Taler mente derimod, at vi ikke skulde have Tvangsskoler; det skulde staa enhver frit for, om han vilde have sine Børn til at lære noget eller ikke. Tillige vilde og vil han have, at Undervisningen mere skulde være en {udstreget: morsom} Fortælling af Lærerne end en Læsning af Børnene. Til Mønster for en saadan Skole nævnede {af anden hånd rettet til: nævte} han Chr. Kols berømte Skole. Jeg er imidlertid i den Retning af en ganske anden Mening, især holder jeg meget kraftig paa Tvangsskolerne. Hvad det angaar med at Lærerne skal fortælle, da kan de gaa mens de er rene Børn (NB: med de forstaaes ikke Lærerne men Eleverne); men naar de rigtig skal til at lære noget bestemt er det paa ingen Maade tilstrækkeligt."
15.2. om Adolph Bruhns foredrag om Chr. II:
Chr. d. 2des Love, at faa vor egen Mening frem.; thi saa faar man mere Udbytte af Foreningen.rørte C. Bruhn aldeles ikke om, det havde jeg rigtig nok ventet og haabet; thi der kan man saa let give sin egen Mening tilkjende, og det var det vi søge, at faa vor egen Mening frem; thi saa faar man mere Udbytte af Foreningen.
1.3.73 om "Hr. Bruhns Udbrud":
Hr. Bruhns Udbrud da vi brød op Kl. 10: Aa, hvor jeg er søvnig, var ikke meget passende; thi finder Hr. Bruhn, hvad han paa en maade kan have lidt Grund til, at han kjeder sig i Foreningen, saa véd jeg ikke hvorfor han kommer i Foreningen, i det mindste er det ikke høfligt at lægge sin og Foreningens Kjedsommelighed for Dagen paa en saadan Maade, og naar man i Foreningstiden sér hen til Bruhn, saa sér han for det Meste ud, som om han kvalte det ene Gab efter den andet. Det er ikke pænt.
15.3.73 om "udskrivningen" af Chr. Pind:
Chr. Pind udeblev denne Aften uden Anmeldelse; da han foruden den Mulkt, han derved tildrog sig, ikke vilde betale nogle andre Multker, han skyldte, blev han udskrevet af Foreningen. Det er kjedeligt saaledes at udsmide af Foreningen, men da hans Opførsel var sjoflende for Foreningen, blev det desværre nødvendigt at gribe dertil.
HPs eget diskussionsindlæg om "Selskabelighed" er interessant (7.2.73):
"Virker Selskabeligheden godt eller daarligt paa en Menneske?" Da der ikke var megen Interesse for denne Diskution, kom der ikke nogen egenlig Rsultat derud af. Efter min Formening forstode de Herre FJacobsen, J. Rohde, Chr. Pind, O. Elmenhoff og J. Olsen Ordet Selskabelighed paa en gal Maade, idet de mente, at de, der gjorde et stort "Affodringsselskab" aarlig for igjen at blive bedt ud, levede selskabeligt. Bruhn og jeg vare imidlertid af den Mening at Folk levede selskabeligt, naar de hyppigt og gjerne saa andre hos sig, uden at de derfor gjorde store Anstalter.